Konference om brugerdreven innovation i bibliotekerne 24. april

Reservér den 24. april til konference om Brugerdreven Innovation i bibliotekerne i Århus:

Brugerdrevet innovation - en ny drivkraft for dit bibliotek?
- Få et indblik i hvad brugerdrevet innovation er, og hvordan i konkret kan realisere jeres ideer på dit bibliotek.

Hvad skal vi med brugerdrevet innovation i bibliotekerne?
Hvordan udvikler vi et tidssvarende og efterspurgt bibliotekstilbud? Måske er brugerdreven innovation svaret på det. Vi har samlet spændende oplægsholdere, der vil starte dagen med at give os et indblik i, hvad brugerdrevet innovation er, og hvordan det kan tænkes ind som en metode på bibliotekerne. Vi skal også høre aktuelle erfaringer med de metoder, som for tiden bliver afprøvet på bibliotekerne.

Ikke mere snak
I stedet for blot at snakke om, hvad bibliotekerne bør gøre, vil vi på campen også invitere dig til at være med til at afprøve en konkret metode til brugerinddragelse. Metoden hedder Village Square, og der vil komme rigtige brugere, som vil deltage sammen med os.

Kom og:
- Få inspiration til, hvordan du kan gå hjem og arbejde med brugerdreven innovation på dit bibliotek.
- Få ideer til, hvilke konkrete initiativer bibliotekerne kan sætte gang i
- Hør mere om, hvad bibliotekerne allerede gør
- Afprøv en konkret metode sammen med rigtige brugere!
- Vær med til at danne netværk på tværs af biblioteksverdenen

Læs mere og tilmeld dig her.

Manifest for brugerdreven innovation i bibliotekerne

1. Vi vil ikke spørge brugeren - vi vil inddrage brugeren
2. Vi vil forandring - ikke udvikling
3. Vi vil nytænkning - ikke gentænking
4. Vi vil lave et eksperimentarium, der skaber rum for forandring
5. Vi vil indrage ikke-brugerne - aktivering af den viden ikke-brugerne ikke ved hun har
6. Intern videndeling - transdisciplinariet.
7. Vi forpligter os til at bruge brugernes input til at gøre en forskel
8. Vi vil samskabe gennem samtale
9. Det skal være vedkommende, personligt, involverende for brugerne
10. At skabe et forum for forandring, hvor brugerne kan se sig selv som en del af helheden
11. Brugerdreven innovation opstår når rammerne motiverer

Manifestet er skabt af deltagerne på workshoppen den 1. februar.

Biblioteksprojekter med fokus på brugerinddragelse

Biblioteksstyrelsen har lavet en fin oversigt over biblioteksprojekter med fokus på brugerinddragelse. Den giver et godt billede af hvordan det står til med brugerinddragelse i de danske biblioteker.

Vi hører herfra gerne om andre projekter indenfor biblioteker og kultur, der arbejder med brugerinddragelse.

Brugerdreven innovation i bibliotekskontekst

Vil vil på denne blog opsamle og formidle viden i forbindelse med Brugerdreven innovation - især med relevans for biblioteker. 

Bloggen er blevet til i forbindelse med Projekt Brugerdreven Innovation - en ny drivkraft i biblioteket. Læs mere om projektet under “About”.

Vi tager med glæde imod gode links og kommentarer og hvis andre skulle have lyst til at blogge med vil det også være en stor hjælp.