Hvordan inddrager man unge?

Mindspot-projektet på Hovedbiblioteket i Århus holder temdag om inddragelse af unge 12. juni. På temadagen er der oplæg fra DR, ULK - de unge kunstpiloter fra Statens Muesum for Kunst og Betty Nansen, som har lavet en ungdomssatsning.

Læs mere her: www.aakb.dk/rumskaber.

En guide til brugerdrevet innovation i bibliotekerne

Projektet Slip brugerne løs på Hovedbiblioteket i Århus har gennem de sidste 4 ½ måned arbejdet sammen med Strong Bright Hearts om at afprøve forskellige metoder til brugerinddragelse. Det er der kommet en fin guide til brugerdrevet innovation ud af - den Nationale kørselsordning bringer i disse dage to stk. af publikationen ud i landet.

Hvis du ikke kan vente på den fysiske udgave kan publikationen også downloades fra: http://www.aakb.dk/sw207.asp

To metoder til oplevelsesdesign: Billedprobes og workshop i bevægelse

NFBi - Netværk for forskningsbaseret brugerdrevet innovation - gennemfører en række miniprojekter, hvor forskere og virksomheder afprøver metoder til brugerdrevet innovation. DBC, Nationalmuseet og Center for Interactive Spaces har netop afsluttet et projekt, som nu er beskrevet som en case på NFBi’s hjemmeside.
Projektets formål var at undersøge, hvilke behov fremtidige brugere af museer har til information og videnformidling og udvikle brugerinddragelsesmetoder, der kan anvendes i forbindelse med oplevelsesdesign. Der blev afprøvet to metoder: “Billedprobes” og “Workshop i bevægelse”. Billedprobes gik ud på at få brugerne til at tage billeder af deres oplevelser på museet. Billeder er en god måde at fastholde oplevelser på og de dannede i dette projekt også et godt udgangspunkt for efterfølgende interviews med brugerne. Workshop i bevægelse gik ud på at finde frem til brugernes ønsker til fremtidens museum. Brugerne fik til opgave at finde et sted i museet, som var kedeligt og hvor de manglede information. Her skulle de så komme med ideer til, hvordan man kunne gøre det bedre. De var blevet udstyret med en mappe med inspiration, så de ikke gik i stå.
Begge metoder kunne være interessante at prøve at i biblioteksverdenen. En gruppe studerende på biblioteksskolen har brugt billedprobes-metoden til projektet: “Biblioteket i oplevelsen - oplevelsen i biblioteket”. Workshop i bevægelse kunne også være en måde at udvikle det fysiske bibliotek på.
Projektet var inviteret til at præsentere erfaringerne på campen: “Brugerdrevet innovation - en ny drivkraft for dit bibliotek” - her kan du downloade præsentationen af projektet.

Brugerdrevet udvikling af fremtidens bibliotek

Multimediehuset skal være det nye hovedbibliotek i Århus, og det står færdigt på havnen i 2014.

Brugerdrevet innovation bliver et vigtigt element, når fremtidens bibliotek skal udvikles, og multimediehusprocessen har indtil videre bestået af følgende brugerinddragelsesforløb:

  • Byens stemmer: Et interaktivt bord dannede ramme om en række fokusgrupper, der skulle give deres bud på, hvilke kerneværdier der er vigtige for Multimediehuset
  • Eksperimentariet - ideværksted for børn: Kreativt værksted hvor børn kunne lege med ideer om rum, aktiviteter, indretning, lys og farver i fremtidens bibliotek. Børnene kunne arbejde med genbrugsmaterialer fra ”det gamle bibliotek”, akvarel og digitale billeder og tekster.
  • Puslespillet: I seks uger fra marts til maj 2007 arbejdede en lang række medarbejdere fra Borgerservice og Biblioteker på at udvikle ideer og anbefalinger til nogle af de mange brikker til Multimediehusets puslespil.
  • Bidrag med billeder: Har du et billede, der kan være med til at inspirere processen frem mod Multimediehuset? Eller har du et billede af en stemning, et sted eller en ting, som du synes skal være en del af Multimediehuset? Så læg billedet på Flickr og giv det følgende “tag”: multimediehuset

Brugerinddragelsen har indtil videre dannet grundlag for et Idehæfte og konkurrenceprogrammet, der blev offentliggjort i sidste uge.

Skal brugerne inddrages i materialevalget?

I løbet af projektet er der kommet gode eksempler på, hvordan bibliotekerne kan arbejde med brugerdrevet innovation som et fænomen, der kan opstå, hvis man fx arbejder på at skabe den åbenhed, der skal til for at brugerne kan skabe noget sammen med bibliotekerne. Sandsynligheden for at brugerdrevet innovation kan opstå, kan fremmes ved at etablere en åben platform for den “tilfældige” innovation - f.eks. ved at give brugerne redskaber, de ikke har haft før, eller adgang til områder de ikke har haft adgang til tidligere.

Det kan fx være:

  • Lad brugerne gøre noget af det arbejde bibliotekerne selv plejer at gøre: Det kan fx være at inddrage ekspertbrugere i materialevalget, at crowdsource opgaver til brugerne - fx ideudvikling, som man gør på voresbibliotek.dk
  • Lad andre fagligheder overtage bibliotekarens arbejde som et eksperiment og se, hvad de vil gøre ved den
  • Bibliotekspersonalet ud af biblioteket: De skal være netværksdannere og facilitatorer. Det kan være at skabe netværk ude i byen. At være til stede der, hvor brugerne er - fx kunne en bibliotekar tage med på fugletur til vadehavet for at gøre biblioteket tilgængelig der.

Spørgsmålet er, om bibliotekerne er klar til denne åbenhed?

Brugerdrevet innovation: Fænomen eller metode?

Projektet holdt workshop i København 1. februar. Formålet med workshoppen var at få kvalificeret idéer og motiver for brugerdreven innovation inden for bibliotekerne samt at få et metodisk-kritisk udgangspunkt der kan hjælpe til, at vi ved, hvad vi mener, og hvad gør vi, når vi siger brugerdreven innovation i bibliotekerne. På projektets wiki er der en foreløbig opsamling på dagen.

Deltagerne på workshoppen var: Susanne Kierkegaard, Esben Fjord, Rebekka Kinimond Carlson, Jannik Mulvad, Thomas Angermann, Stig Grøntved Larsen, Michael Kristiansson, Michael Poltorak, Sune Hundebøll, Maja Rottbøll, Thomas Nielsen, Carl Damm, Mads Gaml, Line Frømann, Stine Staunsager Larsen, Sidsel Bech-Petersen og Martin Sønderlev Christensen.

For at kunne lave en strategi for brugerdreven innovation kræver det, at vi rent faktisk kan definere det. I mange diskussioner kunne man skelne mellem, om brugerdreven innovation er et fænomen eller en metode. Når vi skal se på, hvordan bibliotekerne kan bruge den brugerdrevne tilgang er det en væsentlig skelnen, da de to tilgange kræver forskellige tilpasninger og kompetencer.

Brugerdrevet innovation som fænomen: Som fænomen ser vi brugerdreven innovation som noget, der sker når nogle “rigtige” faktorer er til stede. Internettet og SMS-kultur er innovationer, som er opstået ved at en stor gruppe brugere har appropieret en teknologi til en uventet skala eller form. Innovationen i disse områder er tilfældig i den forstand, at det er uintenderede innovationer. Hvis man vil igangsætte brugerdreven innovation som et fænomen kræver det, at man etablerer en meget fleksibel og åben platform for den “tilfældige” innovation - f.eks. ved at give brugerne redskaber, de ikke har haft før, eller adgang til områder de ikke har haft adgang til tidligere. Dette skal dog gøres med et kritisk øje for, at biblioteksfagligheden ikke underløbes.

Brugerdrevet innovation som metode: Brugerdreven innovation kan også ses som betegnelsen for en metode frem for kun et fænomen. Metoderne kan bruges til at opnå nogle bestemte forandringer eller resultater i forhold til at adressere et enten specifikt eller uerkendt problem. Brugerdreven innovation betyder i denne sammenhæng, at det som kommer ud af en proces er drevet af et fokus på og forståelse af brugernes situationer og behov.Metoderne dækker over et stort spænd. Det kan være alt fra de ”små” ting: Snak med brugerne: spørg hvad de synes om bibliotekets services til mere omfattende processer som fx feltarbejde eller andre antropologiske undersøgelser.

Spørgsmålet til bibliotekerne: Man lader sig forføre af, at det skal være radikalt, men innovation kan også ske i det små. Hvordan kommer bibliotekerne i gang med at skabe brugerinddragelse i det daglige? Og hvordan få vi iværksat større undersøgelser - måske på tværs af biblioteksverdnen, der giver et mere grundigt indblik i brugernes behov?