Camp: Det sidste nye…

Ja, så fik vi afviklet vores camp i Århus den 24. april. Og hvilken camp det blev!! Der var omkring 50 mennesker, og vi fik både hørt indlæg ombrugerdreven innovation og hvordan det kan bruges i bibliotekerne, og selv afprøvet en metode til brugerdreven innovation, nemlig “village square”, som er en meget fri og umiddelbar måde at dele ideer med hinanden samt inspirere og blive inspireret.

Du kan se billeder fra arrangementet her:

http://www.flickr.com/photos/aakb/sets/72157604896715229

Nye tendenser i IT

Så læste jeg ellers Bibliotekspressen for noget tid siden og opdagede den her artikel om “Trendy teknik”. Synes faktisk den har fat i nogle rigtig gode tendenser. De fleste er jo efterhånden ved at være fortrolige med web 2.0 - men hvor går vi så hen derfra? Her bliver den brugerdrevne innovation faktisk også omtalt flere steder, mest i trend nummer fire, som omhandler, hvordan bibliotekarerne skal blive bedre til at slippe kontrollen og selv for eksempel lade brugerne skrive anmeldelser af bøgerne mv. i stedet for blot at opbevare brugernes oplysninger.

Jeg tror virkelig Sabrine Mønsted, som har skrevet artiklen, har fat i noget af det rigtige: Vi skal blive bedre til at tænke utraditionelt og ikke være så bange for at lade brugerne komme til selv.

Men læs selv artiklen og bliv inspireret:-)

En kommentar til brugerdreven innovation

Jeg så netop denne kommentar til brugerdreven innovation på Sune Hundebølls blog. Jeg synes han har fat i nogle rigtige ting, især kan jeg godt lide hans skelnen mellem brugerdreven innovation og brugerinddragelse. Jeg synes han har ret i, at man ikke bare kan teste noget, og så kalde det brugerdreven innovation - det skal først bruges til noget, til at omforme biblioteket, før man reelt kan kalde det brugerdreven innovation.

 Døm selv…